Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

På grund af en teknisk fejl er en række breve fra AES via e-Boks blevet forsinket i op til fire hverdage.

I slutningen af februar opstod en teknisk fejl i forbindelse med udsendelsen af en række breve fra AES.

Det betød, at brevene ikke blev udsendt som planlagt.

Fejlen blev efterfølgende rettet, hvorefter brevene blev udsendt til modtagernes e-Boks – men med en forsinkelse på op til fire hverdage.

Hvad betyder forsinkelsen for dig?

Klagefrister og partshøringsfrister gælder fra det tidspunkt, hvor brevet er modtaget i e-Boks.

I de tilfælde, hvor et brev er blevet forsinket som følge af fejlen hos AES, vil AES beregne svar- eller klagefristen fra den dato, brevet er nået modtagerens e-Boks.

Det betyder, at man fortsat vil have den fulde tidsperiode til at svare på et brev fra AES, selv om brevet er blevet forsinket.

Hvilke breve drejer det sig om?

Fejlen har berørt de breve, som skulle udsendes i perioden d. 20. februar 2020 til og med d. 25. februar 2020.

Fejlen blev rettet d. 26. februar, hvorefter brevene blev udsendt.

Har du spørgsmål?

Hvis du er i tvivl om fristerne i dit brev fra AES  eller har andre spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.

Denne side er senest ændret den 10. marts 2020